Hvad med lidt medmenneskelighed?

Min farmor og farfar havde efter 2. verdenskrig to franske børn i pleje nogle måneder.  Tænk, 21000 børn fra Europa kom til Danmark for at få mad og omsorg. Red Barnet blev etableret 1945, og de begyndte således at hjælpe børn fra det udbombede  østfrankrig til Danmark. Hele tog blev fyldt med børn. Prøv at forestille dig hvordan det har været for disse børn, at blive stuvet sammen og transporteret til Danmark. Det var en lang rejse i et bumletog. Det er barske skæbner og hjerteskærende historier om forældre der var døde med dyb nød til følge. Svært at forestille sig i disse tider hvor vi ikke længere ønsker at hjælpe andre hvis vi ikke får noget ud af det. Det gør indtryk på mig, også ved at læse Nørrung’s artikel (link nedenfor). Hun skriver: “Det, som har gjort dybest indtryk på Aase Nørrung ved mødet med de aldrende plejebørn, er den medmenneskelighed, omsorg og venlighed, de oplevede fra vildt fremmede mennesker i et fremmed land, Danmark. For mange gav det en ballast for livet. Da hun spurgte Pierre Jans, hvad han havde fået ud af at kende familien Skov, gav han et på én gang stort og simpelt svar: ”Jeg lærte at blive et ordenligt menneske, og at man kan skal være god mod hinanden,” sagde han. ”Vi kunne måske lære noget af de plejefamilier,” siger Aase Nørrung. ”De åbnede frivilligt deres hjem for fremmede børn og behandlede dem som deres egne. De hjalp børn, som havde måttet kæmpe for at overleve, og som måske havde været vidner til frygtelige ting. De gjorde det ud fra en humanistisk og medmenneskelig grundindstilling uden at få penge for det eller spørge om, hvad de selv fik igen,” siger hun. ”I dag har vi vænnet os til at betale os fra alting, når vi skal hjælpe. Vi har for travlt, og vi er for trætte, når vi endelig har fri, til at tage os af nogen, som ikke hører til vores nærmeste venner og familie.”

Franske børn ankommer til Danmark

Har vi helt glemt medmenneskelighed her i vores smørhul? Det synes som om der er kommet en mere brutal holdning til mennesker i nød. Lige fra den danske socialforvaltning, som sigter mod at få den billigste løsning, og ikke den mest menneskelige løsning for borgere i nød. Til vores holdning til nye danskere, som kommer fra død og ødelæggelse.

Vel, selvfølgelig kan vi ikke tage hele verdens flygningeproblemer på os, men du og jeg kan gøre noget for vore medmennesker, som ikke er helt lige som os.

Når vi har det svært med os selv, kan det være bedst at gøre noget for andre, og ikke blot se ind i os selv og få medlidenhed. Du og jeg får så meget mere når vi giver noget til andre. Og Det ser ud som om, at man efter 2. verdenskrig, hvor der ikke var meget at gøre med i vores land, forstod dette. Vi modtog ca. 21000 børn og gav dem omsorg og mad. Der var hjerterum og vilje til at gøre noget for mennesker i nød.

Sådan var det i øvrigt også efter 1. verdenskrig. Her modtog vi ca. 25000 såkaldte wienerbørn, som ligeledes fik hjælp.

Lad os få noget af det hjerte tilbage i vores kultur… ikke blot overfor dem som kommer langvejs fra, men også vores nabo.

du kan læse artiklen her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/seniorliv/franske-plejeboerns-danske-historier-kommer-frem-i-lyset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *